Om

                                           O A S E

klinik for MASSAGEterapi

& lægeeksamineret FODPLEJE

Hvad venter dig, når du vælger en terapeutisk   

                                            massage ?


Denne er en holistisk dybdeafspændende massage. Den afspænder ikke kun musklerne mekanisk udefra, men prøver med afsæt i den dybe gensidige påvirkning, som vores krop og vores psyke udøver på hinanden, at få os til at give slip indefra. Den fremmer kroppens søgen efter at få alle dens naturlige processer i balance og stimulerer kroppens selvhelbredende kræfter.



Rigtig mange af vore smerter er udløst af spændinger og blokeringer. Alt hvad der hjælper til at kunne give slip og muliggør et større flow vil derfor bidrage til vores velvære og fremme vores sundhed.


Du ligger først på maven, med ansigtet nede i hovedstøtten og får et tæppe over dig, som altid dækker kroppen, hvor der ikke lige arbejdes. (Du beholder dit undertøj på, har du BH på så gerne med ryg-lukning - og jeg åbner den, når jeg arbejder med din ryg, og lukker den igen, inden du vender om på ryggen.) Jeg starter med at massere benene og balderne og går over til skuldrene og ryg. Så vender du om på ryggen og får øjnene dækket af med en gel-pude.  Nu ta'r jeg mig af nakke-/halsmusklerne og hovedbunden. Du får ansigts-massage. Armene og hænderne bliver masseret. Samlingsmassagen foregår oven på tæppet. Vi slutter af med stræk og grounding.

 

Efter en time på briksen er så ikke kun din puls kommet ned, men erfaringerne viser, at dit blodtryk sandsynligvis også vil være faldet (målbart).


Størst udbytte kan du få af denne massage, hvis vi ellers bare holder mund imens :-).


Massagen koster 450,-





Hvad venter dig, når du vælger en fodbehandling i OASEn?


En almindelig behandling starter med et varmt fodbad, så tager jeg mig omhyggeligt og nænsomt af hud og negle og afslutter med en god omgang indmasseren af creme. Vi afsætter godt og vel en time til det, og det koster 350,-. For at undgå gnidnings-varme ved slibning bruger jeg en sliber med vand-forstøvning. Derved undgår vi ubehagelig brændende fornemmelser, og huden ser sig ikke nødsaget til at beskytte sig selv ved bare ekstra hurtigt at lægge et nyt lag hård hud på. Efter hver behandling bliver mine instrumenter både ultralyd-renset og varme-steriliseret.


Du kan også vælge del-behandlinger (f.eks. kun klipning af neglene) - eller en udvidet behandling med en omfattende fod- og underben-massage (med creme) som afslutning.


En 1/2 -times fodmassage som delbehandling starter med at fødderne er i varmt vand mens du får prøkkel-hovedbundsmassage. I stedet for med creme bliver dine fødder/underben nu masseret med en vidunderligt varm og velduftende voks-emulsion af et tændt massagelys.


Du kan vælge at afslutte din fodbehandling med en lak fra den plejende TRIND-serie.


For at få gavn af en fodbehandling behøver du ikke just vente på, at fødderne først skal gøre ondt ... - men gør de det, så kan vi godt nok ikke trylle :-), men har dog en del muligheder for at afhjælpe generne forårsaget af f.eks. ligtorne, hælrevner, svært fortykkede eller nedgroede negle, knyster, fodvorter, hælspore m.m.

 

Råd og vejledning vedr. hvad du selv kan gøre for at afhjælpe /forebygge (fod-)problemer får du som en selvfølge.


Er du pensionist kan du også få hjælp til at søge om kommunalt "udvidet helbredstillæg" for fodbehandlingerne.


Din fodbehandling i OASEn bliver udført af et godkendt medlem af brancheforeningen SADF (www.danskefodplejere.dk).


Hvem venter dig i OASEn?


Det er mig,

Sabine Zietmann - lægeeksamineret

fodplejer og terapeutisk massør -

som glæder sig til at kunne byde dig

velkommen.





Hvad ellers venter dig i OASEn?



       For at få din velvære-oplevelse til at vare lidt længere kan du købe en række skønne   

       ting relateret til fodpleje og massage med hjem.


       Du kan også vælge at give en massage, en fodbehandling eller/plus fod-og-  

       underbenmassage i form af gavekort til en du holder af.

                                         


       Du kan betale med kontanter eller via din MobilePay-app  -  (dog IKKE med KORT).


       Er det koldt udenfor bliver du mødt med ild i brændeovnen og levende lys.   

       Behandlingerne foregår med afslappende musik i baggrunden.


       Under en fodbehandling kan du sidde med en kop kaffe, te eller også varm                                            chokolade :-)

     


Efter en massage er det godt (og muligt :-) at drikke rigeligt med vand.






Hvad venter dig, når du vil finde OASEn?


Det er nemt   :-)    - du kører bare til adressen:  Snedstedvej 21

                             7752 Sundby (Thy)


Og finder klinikken lige ved siden af den grønne oase/parken - med parkeringsmulighed lige ved huset.    Så følger du pilen og kommer ind ad døren til udestuen.

                             

               

For ikke at gå forgæves og sikre

dig, at der er tid når du kommer,

er det en god ide at lave en   

aftale på forhånd:

                                       

    30 42 60 39 

                                                                                sabizi@mail.com 






... og så håber jeg også du vil synes: skønt, at du er lige her :-)

         




Copyright  ©  All Rights Reserved OASE v/SabineZietmann